Ugens supertips – Rasmus Marvits

Ugens supertips – Rasmus Marvits


Foto: Allan Baden

Vi er nået til 8. runde. Denne gang med Rasmus Marvits fra Lyngby BK, der på hjemmebane tager imod SAS Ligaens nr. 3 fra FC Midtjylland, som også har tipsduellens nr. 1, Kolja Afriyie, på holdet. En opgave Marvits ser frem til med store forventninger.

Ugens supertips – Rasmus Marvits

AGF – OB
– Mod AGF får OB to tilbage fra karantæne og kan dermed bruge deres farlige kantspil igen. Jeg ved også godt at OB har to andre i straffeboksen, men skal de have medaljer, tror og forventer jeg en trods reaktion mod AGF, der langsomt kan slippe bremsen og øjne overlevelse i rækken. Forskellen på de to hold er så stor, at jeg ikke tror opbakningen på deres hjemmebane vil hjælpe dem.

Lyngby – FC Midtjylland
– Jeg synes vi er på rette vej. Efter kampen mod AGF har vi spillet to uafgjorte kampe mod Brøndby og OB. Da vi senest spillede mod FCM, synes jeg vi havde fortjent bedre, da vi ufortjent tabte til sidst. Vi har spillet to gode kampe mod dem i denne sæson. Det er to hold som ligger godt til hinanden. Vi overgiver os ikke uden kamp.

Brøndby IF – FC Nordsjælland
– Brøndy har reddet sæsonen med pokalfinalen og kan nu spille mere frit. Måske har de fået lidt ekstra til ganen og givet forløsningen frit løb, hvormed flere unge måske vil få chancen mod FCN, der dog traditionelt plejer at have det svært på Brøndby Stadion. De spiller frisk men lukker også for mange mål ind, hvilket Brøndby nok skal udnytte.

Esbjerg fB – Randers FC
– Finalenederlaget til Brøndby i pokalen vil altid være en skuffelse. Randers skal vinde mere end en kamp, før jeg vil sige at de er kommet i gang. Måske de fik hul efter sejren sidst mod AGF og måske pokalnederlaget til Esbjerg mentalt vil komme til udtryk, selv om jeg nu mest tror, at hjemmebanen vil bære holdet frem til mindst det ene point.

Viborg FF – AaB
– Det er lidt et lokalopgør, som jeg ikke er i tvivl om at AaB vinder. De ridder på en bølge og vil uden tvivl trække en del nordjyske fans med sig til Viborg, der sikkert har udspillet deres skæbne med nederlag sidst til FC Nordsjælland. AaB spiller med mange af de samme spillere, de har et fantastisk forsvar og et godt kollektiv, samtidig med at de har fået gang i Simon Bræmer til at støtte Jeppe Curth i front. Jeg kan ikke se, hvordan Viborg skal få noget ud af den kamp.

AC Horsens – FC København
– Selv om FCK fik den længe ventede sejr til sidst mod Esbjerg, er jeg ikke sikker på at krisen er over endnu. De skal vinde i Horsens for at holde fast og for at overbevise omgivelserne. Det bliver dog ikke nemt på Forum Horsens, hvor det altid er svært at spille. Det bliver tæt, men skal FCK tages alvorligt, er det en kamp de ikke må sætte point til i.

Tipsduel