Ugens supertips – Henrik H. Hansen

Ugens supertips – Henrik H. Hansen


Foto: Allan Baden

Vi er nået til næstsidste runde. I denne omgang med Henrik H. Hansen fra AC Horsens, der hjemme tager imod vennen Anders Møller Christensen fra OB. På banen vigtig i toppen af SAS Ligaen og udenfor banen vigtig i bunden af tipsduellen. Et opgør med stor prestige og håneret.

Ugens supertips – Henrik H. Hansen

– Jeg satsede for meget i starten på halvgarderinger og har også været utrolig hårdt ramt af en høj modscore. Jeg er selv sagt ikke tilfreds med at ligge i bunden. Mine mål er ikke lykkes. Dog kan jeg stadig nå at hente Anders Møller og få håneretten over ham, hvilket jeg nu satser hårdt på, siger siger Henrik H. Hansen, der til weekendens kampe tipper følgende:

AC Horsens – OB
– Det bliver nok lige så spændende som det plejer når vi møder topholdene på hjemmebane. OB drager mere nytte af deres kanter ude end hjemme, hvor de mere skal skabe kampene. Samtidig får de igen Djiby Fall tilbage efter karantæne. Det er helt klar der vi skal passe på. Selv om vi stadig tager en kamp af gangen i Horsens vil en sejr over OB kun styrke vores målsætning yderligere om at ende i top 6.

AGF – Brøndby IF
– Jeg var selv oppe at se AGF sidst da de spillede mod OB. Der lignede de et hold der allerede var gået på sommerferie. Ikke at de spiller sådan igen, men jeg tror stadig Brøndby har mere at skyde med og vil satse hårdere på at ende længere oppe i tabellen.

Randers FC – FC Nordsjælland
– Det kan ende til begge sider. En kamp med to gode angribere, hvor Marc Nygaard fra RFC for alvor er kommet i gang og hvor Martin Bernburg også har vist sig fra sin gode side i dette forår. Jeg har en lille fidus til FCN, der traditionelt har et godt tag på Randers, selv om forsvaret også har lukket mange mål ind på det seneste.

Viborg FF – Lyngby
– Viborg har spillet flere fornuftige kampe men været ramt af bundholdets lod. Det samme til dels med Lyngby. De har spillet flotte og mærkelige kampe, hvor det hele alligevel er endt med nederlag til sidst. Jeg tror ikke Viborg kan hente AGF, men tror alligevel de slår Lyngby, som også ligger godt til dem.

Esbjerg fB – FC Midtjylland
– Esbjerg har for mig været et af forårets positive overraskelser. Pokalnederlaget ser ikke ud til at have påvirket spillet, som kollektivt er blevet løftet siden Demba forlod klubben i vinterpausen. FC Midtjylland ser ud til at måtte undvære nogle store profiler i de kommende kampe. Et hold Esbjerg pr. tradition også har et godt tag på i hjemlige omgivelser. Jeg tror FCM vil komme til at hænge til sidst. Medaljeræset vil blive tæt. Det kan ende alt fra 2-4.

FC København – AaB
– Det er måske lidt overilet at satse ugarderet på den. FCK vil give alt og AaB vil leve på kontra og kan fint leve med uafgjort. Jeg tror modgangstider rammer hårdere på et hold som ikke er så meget vant til det. Der mangler flow i FCK’s spil, lige som de nye indkøb ikke har slået ordentlig til. AaB er måske faldet lidt i niveau på det seneste, hvilket måske skal ses i lyset af omgivelsernes pres. Set over hele sæsonen er AaB dog et værdigt mesterhold med effektivt og konsekvent spil.

Tipsduel