Kolja Afriyie Ligamester i tips

Kolja Afriyie Ligamester i tips

Kolja Afriyie Ligamester i tips

Kolja Afriyie fra FC Midtjylland trak det længste strå i sidste ende da mesterskabet mellem SAS liga spillere tog sin afgørelse i dag. Det holdt dog hårdt, da Anders Egholm fra SønderjyskE pressede på til sidst. Tredjepladsen og bronze gik til Jonas Damborg fra Randers FC på en bedre egenscore end mester Risgaard fra AaB.

At Kolja Afriyie vinder den ærefulde titel er helt fortjent, selv om mesterskabet lige så godt kunne være endt i Sønderjylland. Begge har de lagt øverst hele foråret igennem.

I sidste ende skulle der en smule hjælp til fra AGF’s Lars Pleidrup, der i det sidste opgør mod Kolja Afriyie kun tippede en halvgardering rigtig. Dermed skulle FC Midtjylland spilleren blot tippe en sikker rigtig for at tage titlen.

En smule sværere havde Anders Egholm det mod Søren Pallesen fra Vejle Boldklub, hvor Randers-sejr i Viborg i realiteten afgjorde slaget til Egholms fordel. Dermed deler Egholm og Pallesen lidt i porten, da førstnævnte efter alt at dømme slutter efter sidstnævnte i toppen af 1. division med kurs mod SAS Ligaen i næste sæson.

På en bedre egenscore end Kasper Risgaard og Martin Vingaard går bronzen til Jonas Damborg fra Randers FC, da han med sejr over Christian Olsen fra Viborg FF tog springet op på podiet da både Thomas Olsen og Kasper Risgaard fra Silkeborg IF og AaB satte point til mod Anders Møller Christensen og Rasmus Marvits fra OB og Lyngby BK.

Derimod vandt Martin Vingaard over Henrik H. Hansen og kom op på samme pointtal som Jonas Damborg og Kasper Risgaard. Frem for bronze kan Martin Vingaard til gengæld høste håneretten over Anders Møller Christensen og Henrik H. Hansen den næste stykke tid, hvilket også er det vigtigste for den nyudtagne landsholdsspiller fra EfB:

– Podiet betyder ingenting – bare jeg ender over Henrik og Anders, siger Martin Vingaard.

Fakta efter sidste runde
Guld: Kolja Afriyie (FC Midtjylland)
Sølv: Anders Egholm (SønderjyskE)
Bronze: Jonas Damborg (Randers FC)

Topscorer: Anders Egholm (SønderjyskE)
Højeste modscore: Henrik H. Hansen (AC Horsens)

Med titlen følger et 10 måneders abonnement på fodboldmagasinet 90M.

Tipsduel